Tandblegning giver dig flotte, hvide tænder

En perlerække af flotte kridhvide tænder, der sidder helt perfekt. Det er det tandsæt, som vi alle drømmer om.

Nogle af os er så heldige at være udstyret med perfekte hvide tænder fra naturens hånd. Men for de fleste af os er det ikke helt sådan, virkeligheden ser ud.

Her kan tandblegning hjælpe dig med at få det smil, du drømmer om. 

Hvordan foregår en tandblegning?

Heldigvis er der hjælp at hente, hvis du drømmer om tænder, der er meget mere hvide, eller hvis du har en enkelt stærkt misfarvet tand. Med tandblegning kan du nemlig opnå markant hvidere tænder på bare en time, og resultatet er både flot og naturligt.

Der er to muligheder ved blegning af tænder hos os

Vi kan tilbyde dig to forskellige behandlingsformer i forbindelse med din tandblegning.

Behandling på klinikken

Ved denne form for tandblegning lægger behandleren først et blegemiddel i geléform på tænderne. Derefter lyses der på geleen med en speciallampe.

Denne type tandblegning er meget effektiv, men stadig skånsom mod tænderne. Du kan forvente, at en tandblegning holder i cirka fem år. Effekten kan dog blive påvirket af rygning og indtagelse af stærkt misfarvende drikkevarer som kaffe, the med garvesyre og rødvin. Derfor bør du også undgå den slags i op til tre dage efter behandlingen.

Ifølge loven er det kun tandlæger, der må foretage en tandblegning.

Få en tandblegning derhjemme

Ved en hjemmeblegning får du en specialfremstillet tandskinne og et blegemiddel med hjem. Inden da får du selvfølgelig en udførlig instruktion i, hvordan du skal udføre din tandblegning.

En gang om ugen går du til kontrol på klinikken. Det endelige resultat får du efter to ugers brug af skinne og blegemiddel.

Få mere information om blegning af tænder

Kontakt os på telefon 98 13 25 05, mail: tand@boulevarden.dk eller via vores kontaktformular for at høre nærmere om de forskellige muligheder for en effektiv tandblegning af dine tænder.​

Før​

Efter​

​Kontakt​

​Tandlægerne Boulevarden 39

Boulevarden 39

9000 Aalborg

Tlf.: 98 13 25 05

E-mail: tand@boulevarden39.dk 

CVR: 16802700
boulevarden39.dk

​​​Åbningstider

Man : 8.00-17.00

Tirs : 7.30-16.00

Ons : 8.00-16.30

Tors : 7.30-15.00​

Fre : 7.30-15.30

​Telefontid

Vi åbner telefonen kl. 8 hver dag

TANDLÆGESELSKABET MADS KIRKEGAARD ApS
Boulevarden 39
9000 Aalborg
Tlf.: 98132505
CVR: 16802700

tand@boulevarden39.dk